Velkommen til EN-ADVOKAT.DK - Advokat Morten Hohn

Advokat Morten Hohn


Har du brug for en advokat, vil jeg gerne hjælpe dig!


Advokat Morten Hohn er en-advokat.dk 

Specialiseret indenfor fagområderne:
- Fast ejendom
- Lejeret
- Franchise

Herudover varetages bl.a. opgaver indenfor:
- Erhvervsrådgivning
- Overdragelse af lægepraksis
- Tvister, retssager og konflikter
- Testamenter
- Straffesager

Kontakt mig gerne for en gratis og uforpligtende drøftelse af din sag, hvor vi kan tale om sagen og om jeg kan hjælpe dig, eller om vi skal finde en anden advokat eller rådgiver til sagen.

Om advokat Morten Hohn

Jeg er født og opvokset i Vejle. I 2007 blev jeg færdiguddannet fra jurastudiet på Københavns Universitet. Herefter startede jeg som advokatfuldmægtig hos Lett Advokater (nu DLA Piper) i København, hvor jeg ud over at arbejde med de mange forskellige fagområder, også blev specialiseret indenfor fast ejendom og lejeret.

Efter tre år som fuldmægtig og et år som advokat på et af Danmarks største advokatkontorer, ville jeg bruge min jura til noget andet.  


I 2011 flyttede jeg derfor tilbage til Vejle. Jeg fik job som Real Estate Manager og in-house advokat hos Nobia Denmark A/S i Ølgod. Nobia producerer køkkenerne HTH, Invita og unoform. I de følgende 6 år arbejdede jeg med juraen på en bred og forretningsorienteret måde, ligesom jeg varetog koncernens franchiseforhold og alt omkring fast ejendom og lejeret på alle deres mange butikslejemål i hele Skandinavien.

At være væk fra advokatbranchen og dermed befinde mig på den anden side af bordet, gav mig en uvurderlig og kæmpe indsigt i hvordan en virksomhed drives samt hvad der er vigtigt for advokaternes kunder. Jeg lærte endeligt noget af alt det, som man hverken kan lære på et advokatkontor eller på jurastudiet. 


Ved siden af min ansættelse hos Nobia, havde jeg min egen lille advokatforretning, hvor jeg kunne hjælpe venner og forbindelser med livets mange juridiske udfordringer. 

I 2017 kunne jeg godt mærke, at tiden var inde til, at jeg skulle tilbage til advokatbranchen igen. Her kan jeg rådgive bredt og bruge min viden og erfaring på den bedste måde. Derfor startede jeg som advokat hos Andersen Partners i Kolding, der er Sydjyllands største og mest specialiserede kontor. Livet som specialistadvokat indfriede ikke mine drømme, og derfor er jeg nu her! 

 
Velkommen til EN-ADVOKAT.DK - advokat Morten Hohn – her får du personlig og kompetent rådgivning.  

Visionerne bag EN-ADVOKAT.DK

Tankerne bag EN-ADVOKAT.DK er netop blot at være dét - én advokat!

At gå til advokat behøver ikke at koste det hvide ud af øjnene. 
Jeg er kun mig og har valgt at drive min forretning i et aktivt kontofællesskab med andre advokater og forskellige rådgivere. 
Målet er på den måde at opnå en fornuftig balance mellem pris og den juridiske ydelse.
Jeg skal blot tjene min egen løn og ikke generere overskud til en stor partnerkreds.
Derfor har jeg nogle af markedets bedste priser på advokatydelser.

Pris og kvalitet behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen, og livet har i hvert fald lært mig, at det dyreste ikke nødvendigvis er det bedste.

Jeg ønsker, at alle bør have mulighed for at gå til en dygtig advokat. Og mine klienter skal have en god oplevelse, når de rådgives af mig. 
Derfor er mit fokus at løse dit aktuelle problem på den måde der er rigtig for dig.

Jeg mener:
- at en rådgiver skal være til at komme i kontakt med
- at en problemstilling skal løses indenfor en rimelig tid
- at man som klient skal føle sig hørt og forstået


Derfor ønsker jeg at rådgive en bred vifte af klienter.
Er du nystartet erhvervsdrivende? Eller har du været i gang længe og er forretning måske vokset dig over hovedet? 
Skal du købe hus eller lejlighed? Er du ansat i en stor organisation og har brug for en rådgiver, der forstår jeres hverdag? 

Så kontakt advokat Morten Hohn.